Rasmus Kragh 2024 

Alene til sydpolen

Samarbejdspartnere

Antarktis.
En rejse på kanten af verden…

Antarktis er det koldeste, mest isolerede og største uudforskede landområde på jordkloden. Det er samtidig verdens største ørken, og i den Antarktiske sommer hvor Rasmus bevæger sig henover de evige sne- og isklædte vidder, vil solen skinne døgnet rundt, men alligevel byde på temperaturer ned til minus 50 grader. Et utilgængeligt og øde hjørne af vores klode med ekstreme vejrforhold – kun ganske få søger herud – Rasmus er én af dem. Den fysiske og mentale præstation vil være enestående, og som Rasmus selv udtaler, så vil denne præstation kræve langt mere visdom end noget andet han hidtil har gjort – selv en bestigning af Mount Everest uden brug af medbragt ilt. Spørger man Rasmus hvad der bliver den største udfording, så er hans svar kort og entydigt: Naturen og mig selv.

 

Èn ting er at forberede sig fysisk, men noget andet er det mentale. Jeg ved hvordan jeg træner min krop og håndterer ekstreme forhold, jeg kender mig selv, mentale styrker og potentielle faldgruber, men at være alene med mig selv og kun have mine egne tanker som selskab i 45 dage – det bliver next level, men det er et eksperiment jeg er meget nysgerrig på.

Rasmus vil gå alene til Sydpolen, for en sag der er større end ham selv.

Projektet følger coach og eventyrer Rasmus Kragh på hans rejse mod at gennemføre noget, ingen dansker har gjort før – at gå til Sydpolen, uden support og alene. Rasmus vil endnu engang gennem sin præstation og med det personlige lederskab i fokus udfordre menneskelig kapacitet og understrege, hvorfor og hvordan store forandringer udspringer af mennesket selv.

Rasmus vil bl.a. inspirere, til at …

Når vores verden er under forandring, kalder det på forandringen
i os alle – bæredygtighed starter indefra.

Alt for længe har vi modarbejdet naturen. Udnyttet moder jords ressourcer i en tro på, at alt var ubegrænset. Vi har levet i illusionen om, at vi var selve livets herrer, højt hævet over alt andet på denne planet. Denne rejse har ikke kun adskilt os fra naturen, den har også flyttet os væk fra vores egen menneskelige natur. Det har medvirket til en verden af handlingslammelse og apati: Vi kan ikke se vejen til at handle kollektivt og løse de store problemer, fordi vi ikke kan se os selv.

I en tid, der kræver radikale løsninger, er mange mennesker
frustrerede og har mistet følelsen af at høre til, mening og formål. Men nøglen til at finde fremgang og vinde nyt land i små og store sejre kommer ved, at vi tager vores personlige ansvar tilbage – for os selv, for samfundet, for den verden, vi lever i. Ved at kigge indad og ved at træde frem i vores personlige lederskab – gå forrest med hjertet, prioritere formål over kortsigtet profit, og finde modet til at drive sig selv fremad mod de højeste tinder, de dybeste dale, eller bare det bjerg, man selv står over for at bestige.

Projektets fakta

Startvægten på den slæde Rasmus Kragh skal trække til Sydpolen vejer omkring 110 kg. Mange stiller spørgsmålstegn, om det er muligt at gå over Sydpolen alene, og med den vægt, der er nødvendig for at overleve. Rasmus siger, at med det rigtige mindset, de rigtige forberedelser, en vished om, hvordan han leder sig selv bedst og et stærkt formål, der er større end ham selv, så er der ikke ret meget, der ikke kan lade sig gøre for et menneske.

 

Mentale udfordringer

På rejsen vil Rasmus være alene og kun have sine egne tanker som selskab. Det bliver udfordrende og kræver, at han står utrolig stærkt i sit personlige lederskab. Den indre rejse bliver mindst lige så stor som den ydre. 


Rutebeskrivelse:
Fra kysten ved Hercules Inlet til den geografiske Sydpol. En distance på i alt 1.130 km.

 

Gennemsnitlig distance per dag: 25-30 km.

 

Tidsramme: Slut november 2024 til januar 2025.

Vejen til Sydpolen

2019.

I tredje forsøg bestiger Rasmus Kragh verdens højeste bjerg, Mount Everest, uden brug af medbragt ilt, som første og eneste dansker nogensinde.

 

2019-2023.

Rasmus udgiver en bog, er hovedperson i to anmelderroste dokumentarfilm (DR1), gennemlever personlig krise og uddanner sig til coach.

 

2023 april.

Første store ski-ekspedition. Lapland, 370 km. 17 dage. Alene.

 

2024 marts.

Svalbard-ekspedition.

Spitzbergen Syd-Nord. 600 km. 32 dage.

2024 november.

Alene til Sydpolen. 1.130 km. 40-45 dage.

 

DU kan komme med på rejsen!

På rejsen mod Sydpolen vil du kunne nyde:

  • Live GPS-tracking. Følg hvert eneste skridt, Rasmus tager sig.
  • Lyd, dagbogsbidder og billeder fra ekspeditionen.
  • Løbende mediedækning af høj kvalitet.
  • Dybdegående materiale, bl.a. podcast og interviews om baggrunden for projektet og værdierne bag.
  • Muligheden for at sikre dig en af de første foredragsbilletter eller eksklusiv adgang til en masterclass i personligt lederskab.

At gøre en forskel.

Den lille gode gerning, du kan gøre for et andet menneske kan gøre en verden til forskel.

“Det er vigtigt at gøre en forskel, når man kan.

Det ligger indlejret i vores menneskelige natur at være noget for andre, og personligt tror jeg på, at den medmenneskelighed vi kan udøve i verden, kommer tifold igen. For mig personligt handler det om at tage ansvar. Julen handler om at give – dette er min julegave til vores børn.” – Rasmus Kragh 2024 

 

Julen er hjerternes fest. 

I juletiden vil Rasmus lave en indsamling der rejser penge til julemærkehjemmene. Indsamlingen finder sted på projektets website, og vil køre i et afgrænset og dedikeret tidsrum omkring juletid, imens Rasmus går til Sydpolen. 

Samarbejdspartnere i projektet er med til at skabe awareness om den gode sag,

Julemærkehjemmene og deres arbejde mod mistrivsel og ensomhed hos danske børn.

Sammen kan vi gøre en forskel for de børn der trænger til det, og hjælpe dem med at få en ny start.

 

Læs mere om  Julemærkefondens arbejde på www.julemaerket.dk

Medieplan

Foreløbig tidslinje

Vi er ikke nybegyndere ...

I 2019 blev Rasmus Kragh den første dansker på toppen af verdens højeste bjerg, Mount Everest, uden brug af medbragt ilt.

Det tog ham 3 forsøg – de to første måtte Rasmus vende om kort før målet, og i medgang og modgang fulgte danskerne med i den personlige rejse – på bjerget og udenfor bjerget. 


På den afsluttende ekspedition fulgte tusindvis med i dækningen i medierne og i de efterfølgende to dokumentarer på DR1. Men en stor gruppe inspirerede fulgte hvert skridt i et livecenter skabt af Rasmus’ team og blev inspireret til selv at finde deres eget bjerg at bestige – småt som stort.

 

Det havde rørt ved noget i danskerne. Følelserne. Lysten til at være medskabere af en fortælling og blive en del af noget større.  

 

Det ‘noget’ lever videre i dag.

 

Du kan læse mere om Rasmus på hans personlige website www.rasmuskragh.com  



Vil du være med?

Kontakt os her ved enten at skrive eller ringe.

+45 60 62 36 32

Giv Rasmus et kald – Han står klar til at tage en snak, indtil han rammer Sydpolen. Send gerne SMS i forvejen.

+45 23 96 15 45

Pressehenvendelser er velkomne til Benjamin Rud Elberth fra Elberth Kommunikation på telefon eller på direkte mail på benjamin@elberth.dk

Info@rasmuskragh.com

Send os en mail, så vender vi hurtigt tilbage til dig. 

"Dette er ikke kun en rejse til Sydpolen, men også en rejse indad – en udforskning af menneskelig kapacitet, mod og forandringsevne.
Jeg ønsker at inspirere os alle til at kigge mere indad i stedet for udad, når vi leder efter forandring og styrke."

Rasmus Kragh 2024